Spisebord – Når mester tester!
Hos Anton Balle A/S er vi vilde med spiseborde! Men kun på én betingelse; at bæredygtigheden og kvaliteten er i top.
Bæredygtighed for os betyder, at det træ, som vi anvender, er dyrket og fældet under ordentlige forhold. Samtidig foretrækker vi at bruge skandinavisk træ, så vidt det er muligt, idet transporttiden til Danmark på den måde bliver minimal. Med andre ord, så fremstiller vi ikke møbler af hvad som helst!
Før et bord forlader værkstedet, går vi alle detaljer igennem for at sikre os, at vores kunde ikke får uventede overraskelser. Bordet skal være solidt, smukt, praktisk og ikke mindst iøjnefaldende og diskret på én og samme tid. På den måde får vores kunder et spisebord, som lever i mange år og bliver en integreret og uundværlig del af boligen og hjemmet.
Bordet herunder er næsten 4 meter langt og lavet af kirsebærtræ. Det er bæredygtigt hele vejen rundt, og om lidt lander det ude hos én af vores glade kunder. Netop denne kunde har haft et ønske om, hvordan familiens nye spisebord skulle se ud. Derfra har vi hjulpet ham videre i processen og frem til det færdige resultat.
Der er flere muligheder, hvis du gerne vil have et bord fra Anton Balle. Vi har selv designet en række borde, som vi jævnligt producerer eksemplarer af i forskellige træsorter. Derudover giver vi heller end gerne din idé liv, hvis du går rundt med tanker og ønsker om et helt særligt bord.
Vi kan med garanti sige, at vi ikke er de billigste. Til gengæld er vi de bedste – og du får et bord, som du ikke ville være foruden.
Er du blevet nysgerrig på, om du også skal servere frikadeller og rugbrød på et bord fra Anton Balle, så giv os et kald på 86 69 42 36. Du er også mere end velkommen til at kigge forbi værkstedet med forbehold for, at du kan gå hen og blive en smule støvet.